Ordet immunforsvar dækker over rigtig mange ting i kroppen, men immunforsvaret er primært det forsvar, kroppen har, mod udenfrakommende, fjendtlige bakterier, virus, parasitter og meget andet.

Stopper fjendtligtsindede celler

Immunforsvaret er en række systemer og processer, der sørger for, at kroppen er i fuld stand til at stoppe fjendtligtsindede celler at trænge ind i kroppen. Disse processer sker konstant i cellerne hos både dyr, planter og mennesker, og de foregår stort set overalt i kroppen. Celler, der kan opfange uvelkomne gæster, suser rundt i hele kroppen, så de kan fange cellen så hurtigt som muligt.

Består hovedsageligt af hvide blodlegemer

Den største og vel nok mest betydningsfulde del af immunforsvaret består hovedsageligt af en masse hvide blodlegemer, der kan identificere flere slags fremmede celler. Når de hvide blodlegemer i vores blodbaner opfanger, at der er en fjendtlig celle, forsøger de at slå cellen ihjel. Det er dog ikke hver gang, at blodlegemerne kan registrere fjendtlige celler. Denne fejl kan forårsage forkølelser, små infektioner, eller andet, der hurtigt heles igen, men det kan også forårsage andre, mere alvorlige sygdomme som kræft, inflammatoriske sygdomme og autoimmune sygdomme.

Varierer meget fra person til person

Immunforsvaret er ikke en fast størrelse, og effektiviteten varierer meget fra person til person alt efter gener, kost, motion og sågar også sindelag. Vitaminer og mineraler er især vigtige for immunforsvaret, da omkring 70 % af alle immunforsvarets celler sidder i tarmene. Derfor er det vigtigt at sørge for, at kosten er god og fornuftig, netop for at undgå at immunforsvarets evne falder, og dine sygedage stiger.